Festdag hos Røde Kors Mors

Søndag den 3. oktober bliver en festdag hos Røde Kors Mors.

Som altid den første søndag i oktober holder Røde Kors altid landsindsamling; en dag, hvor der bliver samlet store beløb ind til det væsentlige arbejde, som Røde Kors gør i Danmark og i hele verden.

Men på Mors bruges dagen også til at invitere indenfor i genbrugsbutikkerne, hvor der gives gode rabatter.

Tøjbutikken på Gasværksvej  har fyldt godt op på hylderne og giver 50 % på alle varer. I møbelbutikken på N.A. Christensensvej er der 25% på varerne.

– Her kan man desuden møde aktivitetslederne for vores våge- og besøgstjeneste, se nørklerne arbejde og få mere information om alle vores aktiviteter på Mors samt generel information om Røde Kors, fortæller Lisbeth Frandsen, bestyrelsesmedlem i Røde Kors Mors.

Butikkerne har åbent fra 10.00-14.00

Årets indsamlere får også del i herlighederne. Der er rundstykker og kaffe i møbelbutikken fra kl. 9.00 for dem, der samler ind, og når de kommer tilbage fra ruterne, er der tid til at handle i butikkerne.

– Vi giver nemlig alle indsamlere et gavekort på 100 kr. til vores butikker som tak for deres hjælp, fortæller Lisbeth Frandsen.

Man kan melde sig som indsamler til formand Eva Christoffersen på 22643614 eller evachr@rodekors.dk.

 

Forfatter

Related posts

Top