Film om Kandis er årets største danske dokumentarfilm

Dokumentarfilmen om thyboen Johnny Hansen fra Kandis, Kandis for Livet, der har premiere 23. september, vil blive vist i 65 biografer landet over, og det gør den ifølge filmselskabet bag til årets største dokumentarfilm.

I går var der forpremiere i Aalborg og i dag går tyvstarten Thisted. I eftermiddag møder medlemmerne af Kandis op til autografskrivning i Thisted by, og klokken 16 er der gratis koncert på Store Torv. Klokken 17.15 vises filmen i Kino 1-2-3.

I dokumentarfilmen har instruktør Jesper Dalgaard skabt en film, der går bag om scenen og giver et billede af Johnny Hansens liv og ikke mindst den helt særlige, massive fankultur, der omgiver orkestret Kandis.

Hovedpersonen John Hansen indrømmer, det har været lidt en overvindelse, at han udstiller sit privatliv i højere grad den tidligere, men han har vænnet sig til det.

– Det er nok alderen, der hjælper mig med at åbne op og i højere grad bruge mig selv og min familien også i min sangskrivning, siger han til TV2 Nord.

I følge Det Danske Filminstitut er Kandis for Livet en livsbekræftende dokumentarfilm om en særlig gruppe Kandis-fans, spredt over hele Danmark, der gennem deres unikke forhold til deres idol, dansk-topsangeren, Kandis-Johnny, finder trøst og mening med livet. Det er et hudløst ærligt indblik bag facaden hos Kandis-Johnny selv og ikke mindst gruppen af fans, som ikke kender hinanden, men som hver især har et usædvanligt og stærkt personligt forhold til Skandinaviens største underholdningsorkester, hvor Johnny optræder som deres helt egen Personal Jesus.

Filmen inviterer os indenfor i almenmenneskelige fortællinger om ulykkelig kærlighed, ensomhed, at tage afsked med dem man elsker og at finde kærligheden igen. I dette overraskende portræt står det klart, at ingen kan rejse sig alene.

Forfatter

Related posts

Top