Finanslov sender millioner af kroner til SMK Thy

Statens Museum for Kunst’s afdeling i Thy, som har til huse i Doverodde Købmandsgård, er også en del af den kommende finanslov, som blev præsenteret i går.

Af en opgørelse fra Kulturministeriet fremgår det, at der næste år afsættes i 1,6 millioner kroner. Desuden afsættes der 1,8 mio. kr. i 2023, 4,0 mio. kr. i 2024 og 3,7 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til etableringen og efterfølgende drift af en permanen afdeling af Statens Museum for Kunst i Thy.

Ombygningen af købmandsgården skal realisere planerne om, nationalgalleriet for første gang etablerer sig permanent uden for hovedstaden.

Dertil donerede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal tidligere på året 37,5 millioner kroner.

Planen er at transformere Doverodde Købmandsgårds tidligere kornmagasin til et sted, hvor arkitekturen inviterer til at opleve alle typer værker fra SMK’s enestående samling.

I de nye rammer vil der i fremtiden kunne vises udstillinger skabt særligt til dette sted og med undervisning og kunstformidling af international standard til glæde for alle tilrejsende og kunstinteresserede i området.

Forfatter

Related posts

Top