Midt- og Vestjyllands Politi har den seneste tid intensiveret jagten på thy- og morsingboere, som gennem nogen tid er udeblevet fra fogedretten.
Således blev to thyboere forleden anholdt, mens to andre fra Thy og yderligere to fra Mors selv dukkede op i fogedretten efter henvendelse fra ordensmagten.
Politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted opfordrer folk der har mellemværender med fogedretten, til at få bragt sagerne i orden inden man er nødt til at skride til anholdelser.
– Det vil være rigtigt smart, at folk selv begynder at møde op når de er blevet indkaldt, siger han.
Foto: Rigspolitiet