Kørestolsbrugere og svagtseende har fået sværere ved at blive accepteret som nye på en arbejdsplads.
Næsten halvdelen af danskerne er i dag bekymrede for, om en kollega med et fysisk handicap kan klare en arbejdsopgave. Det er en stigning i forhold til 2017, hvor en tredjedel var bekymrede. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Samtidig er hver fjerde dansker utryg ved at have en kollega med et fysisk handicap mod godt hver femte for to år siden. Det viser en måling, som analysefirmaet Epinion har lavet for Det Centrale Handicapråd med et repræsentativt udsnit af godt 1000 danskere.
Usikkerheden er også stor, når det gælder psykisk sygdom. Her er halvdelen bekymrede for, hvordan de skal forholde sig til en person med et psykisk handicap mod 4 ud af 10 for to år siden