Flere håndværkerbiler ribbet for værktøj

En eller flere tyve har været på spil i Thy natten mellem mandag og tirsdag, hvor tre håndværkerbiler er blevet ribbet for el-værktøj.

Det er gået ud over biler parkeret på Kirsebærvænget i Koldby, Gyvelvænget i Bedsted og Sankt Thøgersvej i Vestervig. Værdien af det stjålne værktøj er endnu ikke gjort op i forhold til de to førstnævnte tilfælde. Fra håndværkerbilen i Vestervig er værktøjet opgjort til en værdi af 45.000 kroner.

Måden hvorpå man har skaffet sig adgang til bilerne er set før; der bliver skåret et hul i døren ved låsen hvorefter der er fri adgang.

Politikommissær hos lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen fortæller, at man på nuværende tidspunkt ikke har nogle mistænkte i kikkerten, men at der har været flere lignende tilfælde i kredsen på det seneste:

– Så folk skal være opmærksomme, siger han.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top