Flere i livsfare efter trafikuheld på Thyholm

En minibus kørte lørdag formiddag sammen med en personbil ved Odby, Thyholm.

Tre personer er i livsfare som følge af ulykken, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. I alt er ni andre kommet lettere til skade.

Alle de tilskadekomne er voksne, og at de pårørende er underrettet. En af de tre hårdt kvæstede personer blev fløjet til Aarhus Universitetshospital for at blive behandlet. De to andre i livsfare blev begge kørt til behandling på traumecentret på Herning Sygehus.

De ni personer, der alle blev lettere kvæstet, blev bragt til skadestuer i både Herning og Holstebro.

I minibussen var en gruppe på 11 unge udlændinge, som alle bor i Danmark i forbindelse med et uddannelsesophold. De 11, som alle er i tyverne, var på vej på en udflugt.

– Det tyder på, at minibussen er på vej nordpå, og at personbilen med de to passagerer er på vej sydpå. De to køretøjer er kørt frontalt ind i hinanden, siger Daniel Hangaard, indsatsleder, Midt- og Vestjyllands politiet til TV Midtvest.

I løbet af eftermiddagen var en bilinspektør været på stedet for at undersøge, hvad der skete.

– Noget tyder på, at der er perosnbilen, der er kommet over i den anden vejbane. Hvad det skyldes, ved vi ikke endnu, siger Ralf Høgedahl, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllandt politi.

Foto: Erik Shiøtt

Forfatter

Related posts

Top