Flere tilfælde af indbrud og tyveri på Mors

Lokalpolitiet har i sin døgnrapport noteret flere tilfælde af indbrud og tyveri i Nykøbing.

Fra en privat have på Skolegade er der i tidsrummet mandag eftermiddag klokken 17 til tirsdag morgen klokken 08, blevet stjålet forskelligt legetøj til en værdi af 5.000 kroner. Der er umiddelbart ingen spor af gerningsmanden.

Nogenlunde i samme periode, mandag klokken 18 til tirsdag klokken 13, har en ukendt gerningsmand tilegnet sig adgang til et ulåst kælderrum i en udlejningsejendom på Filtenborggade. Her har vedkommende brudt døren op til flere aflåste opbevaringsrum og herefter gennemrodet diverse kasser. Der er for nuværende intet overblik over, hvad der er blevet stjålet.

En tyv har også været på spil på havnen i Nykøbing. Herfra er der fra en båd blevet stjålet en 5 hk påhængsmotor af mærket Yamaha. Tyveriet er sket i perioden onsdag den 1. juni il fredag den 10. juni.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top