Flere våben beslaglagt efter ransagning

På baggrund af et tip gennemførte Midt- og Vestjyllands Politi igår en ransagning af en bolig på Stormgade i Bedsted.

Efterfølgende blev den 27-årige mandlige beboer, som i forvejen er kendt af politiet, sigtet for overtrædelse af både knvivloven, våbenloven og loven om euforiserende stoffer.

Under ransagningen fandt politiet både en 22 kaliber pistol, flere ulovlige knive, en morgenstjerne – som er et slagvåben – samt lidt hash og remedier der bruges i forbindelse med videresalg.

Derudover blev manden sigtet for vold mod en ligeledes 27-årig kvinde. Tilbage til den 27. marts skulle han i følge anmeldelse både have skubbet til kvinden og taget fat i hende med flere blå mærker til følge. Episoden udspillede sig på Mosevej i Hundborg.

Manden og kvinden er efterfølgende flyttet sammen i boligen der igår blev ransaget.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top