Et flertal i kommunalbestyrelsen i Thisted besluttede for nyligt ikke at ansøge om en forlængelse af egnsteateraftalen for Thy Teater. Men et lokalt egnsteater i Thy er endnu ikke helt lagt i graven, omend der er udsigt til en anderledes aftale end man har været vant til.
Trods intern splittelse internt i Thisted Kommunes erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kulturvalg, lykkedes det nemlig formand Niels Jørgen Pedersen (V), at skaffe et flertal for en anbefaling om et fremtidigt egnsteatersamarbejde med Limfjordsteatret i Nykøbing. Det skriver Thisted Dagblad.
Et samarbejde, som reelt vil medføre Thy Teaters ophør som selvstændigt egnsteater.
Udvalgsformand Niels Jørgen Pedersen lagde på udvalgets seneste møde op til at følge det oplæg, som Limfjordsteatret har udarbejdet – et oplæg der kort fortalt foreslår et samarbejde, hvor teater for børn og unge produceres i Thy, mens voksenforestillingerne bliver til på Mors
Statens Kunstfond har i sine seneste evalueringer kritiseret teatret i Thy for at producere forestillinger på for lavt kunstnerisk niveau og for at indkøbe for mange gæstespil.
LÆS OGSÅ:
Foto: Lars Horn, Baghuset