Et flertal bestående af De Radikale, Alternativet og de borgerlige partier vil ved forhandlinger onsdag eftermiddag kræve den midlertidige grænsekontrol med indrejseforbud og de skærpede rejsevejledninger lempet inden udgangen af maj.
Det fremgår af en skriftelig aftale, partierne har indgået.
De syv partier har tilsammen 95 mandater og kan dermed danne et flertal uden om regeringen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har forpligtet sig til, at regeringen vil melde ud om grænsespørgsmålet senest 1. juni.
Udenrigspolitik, hvilket også vil sige grænsespørgsmål, er op til regeringen alene at tage beslutning om.
/ritzau/
Foto: Anders Hviid