En fødselsdagsfest på Møllevænget i Nykøbing endte brat, da en 25-årig mand faldt ud af et vindue fra 2. sal kort efter midnat natten til søndag.
Den 25-årige, som er fra Struer, have sat sig i vindueskarmen hvor han mistede balancen, og faldt bagover ud af vinduet. Han landede på en græsplæne, og blev efterfølgende fløjet til hospitalet i Aalborg.
Lokalpolitiet i Thisted oplyser mandag morgen, at den 25-årige er sluppet heldigt fra faldet og er uden for livsfare:
– Jeg tror han er sluppet nådigt, hvilket er heldigt, siger politikommissær Jørgen Jensen.
Arkivfoto: Erik Shiøtt