Flot indsats ved europæisk exit

Mors-Thy Håndbold leverede en flot præstation tirsdag aften på hjemmebane mod GOG.

Kampen var den anden kvalifikationskamp om gruppespillet i European League. Kampen blev endestation for det nordvestjyske håndboldeventyr i europæisk smmenhæng.

Kampen i aftes endte nemlig 27-27, og med en sejr på 30-24 i den første kamp stryger sydfynboerne videre til gruppespillet – i øvrigt som det eneste danske hold.

Selvom GOG var foran det meste af kampen blev Mors-Thy Håndbold ikke på noget tidspunkt hægtet af. Og hver gang der var risiko for at komme for langt bagud, tog fanden ved hjemmeholdet som igen fik kæmpet sig tilbage side om side med gæsterne.

Med under et halvt minut tilbage af kampen kunne Mors-Thy Håndbold faktisk have afgjort kampen. Det hele endte dog ud i en kendelse for passivt spil, og dermed endte kampen uafgjort.

Næste kamp for Mors-Thy Håndbold er på tirsdag i næste uge, hvor Fredericia venter i pokalturneringens kvartfinale.

Foto: Mors-Thy Håndbold

 

Forfatter

Related posts

Top