Flugtbilist i rød Ford Fiesta opfordres til at melde sig selv

Lokalpolitiet i Thisted opfordrer føreren af en rød Ford Fiesta, som igår eftermiddags påkørte en ung knallertkører i Thisted, til at melde sig selv.

Vedkommende stak nemlig af fra ulykkesstedet, uden at give sig selv til kende.

Påkørslen skete, da flugtbilisten foretog et højresving ud af P-kælderen under J.P. Jacobsen Centeret.

Den 15-årige knallertkører slap med småskrammer, ligesom der kun skete mindre materielle skader med knallerten.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top