Flugtbilist var påvirket af alkohol

Det var en 60-årig mand fra Holstbro-egnen, der tirsdag først på eftermiddagen flygtede fra et trafikuheld på Mors.

Uheldet skete fordi han ikke overholdt sin vigepligt, da han fra afkørselsrampen på Vildsundvej ville svinge til højre ad Næssundvej. I den forbindelse overså han en 45-årig lokal mand, som kom kørende ad Næssundvej i vestlig retning.

Den 45-årige mand blev kørt til tjek på skadestuen, fordi han klagede over smerter i nakken. Han skulle dog ikke være kommet alvorligt til skade.

Nu gik jagten ind på den 60-årige flugtbilist.Til politiets held tabte han i forbindelse med sammenstødet sin ene nummerplade, hvilket gjorde politiets arbejde noget lettere.

Kort tid efter blev både manden og hans bil fundet i Nykøbing. Det stod hurtigt klart, at den 60-årige mand var påvirket af alkohol.

– Så det kunne være derfor, at han var kørt fra stedet kunne man forestille sig, siger Søren Ribens fra lokalpolitiet i Thisted.

Den 60-årig blev derfor anholdt og taget med til at blodprøveudtagning.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top