Fødevareminister vil halvere landets tonstunge madspild

I Danmark forsvinder der årligt 814 tons mad som spild, og størstedelen forsvinder, inden det når ud til forbrugerne.

Det viser en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Det er noget som sundhedsminister Rasmus Prehn (S) ifølge Politiken kalder “virkelig voldsomt”, og som han derfor vil forsøge at mindske.

– Jeg tænker, at vi mindst skal halvere madspildet, men om vi kan det, ved jeg endnu ikke. Vi er nødt til først at have et mere oplyst grundlag at måle ud fra, siger han til mediet.

Opgørelsen af madspild er et krav fra EU-Kommissionens side, og den giver ministeren muligheden for at følge med i, om forskellige initiativer har en indvirkning på at få mindsket spildet.

Vil man sammenligne det nuværende årlige madspild med tidligere år, kan det dog blive svært, oplyser Miljøstyrelsen.

Det skyldes, at der tidligere er blevet brugt andre metoder til at opgøre spildet.

I alt forsvinder der hvert år 429 tons mad som spild, inden det når forbrugerne. 247 af de resterende tons forsvinder i husholdningerne.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top