– Et stort skridt til mere miljøvenlig drift.
Sådan siger Kurt Bennedsgaard, der er driftsleder i Park og Vej i Thisted Kommune til kommunens hjemmeside, efter afdelingen har skiftet den dieseldrevne værkstedsbil af mærket Nissan ud med en 100 procent eldrevet Man eTGE.
Park og Vej har over en periode på et par år skiftet benzindrevne hækkeklippere, buskryddere og robotplæneklippere ud med eldrevne maskiner, når de alligevel skulle udskiftes på grund af slid.
Nu var tiden så kommet til den første varebil.
Kurt Bennedsgaard håber, at næste skridt er en eldrevet varebil til Thisted midtby.
Han siger, at klimavenlig drivkraft fremover vil være det naturlige valg, når materiellet skal udskiftes – hvis ellers pris, kvalitet og brugbarhed er i orden.
Foto: Thisted Kommune