Fokus på overforbrug og bæredygtig udvikling

I dag markerer EUC Nordvest ’Earth Overshoot Day 2021’ med en temadag for skolens ca. 175 GF1-elever. Her vil blandt andet Lars Riis fra ELSK komme med et indlæg om modebrandets forretningskoncept, hvor netop bæredygtighed er helt centralt.

Earth Overshoot Day markerer den dato, hvor befolkningens forbrug overstiger klodens evne til at regenerere ressourcerne. Al forbrug efter denne dato vil overskride råderummet for forbrug inden for bæredygtige rammer.

På globalt niveau ramte vi i år Overshoot Day d. 29. juli – knapt tre uger tidligere end sidste år. På nationalt niveau står det endnu værre til. Således ramte vi i Danmark året Overshoot Day allerede d. 26. marts.

– Ikke for at fejre, men for at markere og sikre viden om Earth Overshoot Day, har vi valgt at indføre en ny tradition på erhvervsuddannelserne. Unge, der tager en erhvervsuddannelse, er meget vigtige led i den ligning, der skal hjælpe os på vej i en grønnere retning. Det er ikke nok med elbiler, affaldssortering og nulenergibyggerier – bæredygtighed skal være en naturlig del af vores elevers adfærd, og derfor bygger vi nu oven på vores øvrige indsatser ved at markere Earth Overshoot Day med en fælles temadag for GF1-eleverne, fortæller direktør Hans Chr. Jeppesen fra EUC Nordvest.

Det er første gang, at EUC Nordvest markerer Earth Overshoot Day, men planen er, at det skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, der skal udgøre startskuddet for et bæredygtigt fokus hos eleverne

Forfatter

Related posts

Top