Forårsmessen flytter til april

Normalt afvikles den årlige forårsmesse Sparekassen Thy Arena Mors i løbet af marts måned. Men på grund af de nuværende restriktioner, og risikoen for at restriktionerne forlænges yderligere, er det blevet besluttet at skubbe messen i Nykøbing nogle uger.

I stedet afvikles den traditionsrige messe den 17. og 18. april

– Til den tid håber jeg, at udrulningen af vacciner i kombination med forår vil få myndighederne til at løsne så meget op for restriktionerne, at vi kan afvikle messen, siger Gunnar Bruhn Simonsen fra GBS Management, der står bag forårsmessen i bl.a. Nykøbing og Skive, i en pressemeddelelse, som Nordjyske citerer fra.

Han understreger, at messen kun bliver afviklet, hvis myndighederne til den tid lover fri adgang for publikum.

– Det giver ingen mening for hverken udstillerne eller mig at afvikle messen, hvis der bliver begrænset adgang, lyder det fra Gunnar Bruhn Simonsen.

Forfatter

Related posts

Top