Berlingske har idag afdækket, hvordan fiskere ved Jyllands østkyst gennem ti år har bedt om tilladelse til at fiske ved Storebælt, men de er gentagne gange blevet afvist. Imens har myndighederne i en årrække givet nogle af landets største muslingefiskere unik adgang til nøjagtigt samme område.
Fiskerne har ifølge avisen tilsyneladende bare kunnet ringe til embedsmænd og få adgang til fangsterne
Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen fra Thisted, har det indtryk, at fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) har holdt hånden over de store muslingefiskere på bekostning af de små.
– Der er ingen tvivl om, at jeg er forbandet over, at vi skal sidde i den her situation igen med en minister, der har tilgodeset de største endnu engang, siger han.
Ib Poulsen fortæller videre, at ordførerne først er blevet orienteret om sagen i sidste uge, efter at Eva Kjer Hansen ministerium var blevet kontaktet af Berlingske.
Indkalder minister til samråd
DF-ordføreren har indkaldt ministeren i hastesamråd, og han ser frem til hendes forklaring.
Til Berlingske erkender Eva Kjer Hansen, at det er helt uacceptabelt, og at hun længe har gjort alt for at rette op efter en række af fiskerisager med klare regler og afrapporteringer.
– Hun har jo ikke gjort en skid, for hun burde have haft kendskab til det, siger Ib Poulsen.
– Det er jo ikke nogen hemmelighed, at fiskeriområdet har været udsat for en massiv kritik. Med hver eneste nye sag skulle alle sten vendes, og alligevel kan der dukke en ny sag om, som hun står og er overrasket over som minister, siger han.
En regulær skandale
Socialdemokratiets Simon Kollerup er heller ikke særlig imponeret over Fiskeriministeren:
.
.
/ritzau/
Foto: Steen Brogaard