Forberedelserne til Ung Kult Camp er i gang

Ung Kult Camp 2021 afvikles igen i år og styregruppen har store ambitioner, oplyses det i en pressemeddelelse.

Målet er, at trække endnu flere unge til Nykøbing i uge 32 og 33, hvor campen afholdes.

I løbet af de to uger vil der udover en workshop og programpunkter for de overnattende ungeforeninger i campingvognene, være et spækket program, som rammer bredt:

– Det har været vigtigt for os at bygge bro til Thy og de andre nærliggende kommuner. Vi bor ikke på Nørrebro, og arrangementer for unge hænger ikke på træerne, derfor er ambitionen selvfølgelig at komme så mange unge til gavn som muligt med vores camp, fortæller Emma Katrine Hargaard fra styregruppen.

Ung Kult Camp vil i løbet af de næste uger præsentere afsløre det endelige program. Dog ligger det allerede fast, at standupkomikeren Jakob Thrane, som bl.a. er kendt fra Stormester på TV2 og Umage Image på TV2 Zulu kommer og optræder den 13. august.

Styregruppen håber, at Ung Kult Camp bliver et spændende ungdomsmiljø, hvor kulturaktører kan networke og gæster kan få en god kulturoplevelse, som er skabt for unge, af unge.

Foto: Ung Kult

Forfatter
Top