En 48-årig kvinde fra Mors kontaktede tirsdag formiddag kl. 11.07 politiet og fortalte, at hun nærved var blevet påkørt af en modkørende bilist, som efterfølgende var kørt i grøften på Brobækvej ved Vangvej i Solbjerg.
Politiet sendte en patrulje afsted til stedet. Betjentene konstaterede hurtigt, at føreren af den forulykkede bil var påvirket af alkohol.
Derfor blev der taget en alkometertest af føreren, en 67-årig mand fra Mors, som gav udslag i en sådan grad, at en blodprøve nu skal fastslå den præcise promille.
Ingen personer kom noget til i forbindelse med episoden.
Foto: Rådet for Sikker Trafik