Den største stigning i havenes biodiversitet i klodens historie skyldes ikke en asteroideeksplosion som hidtil antaget. Svaret på den pludselige stigning i havenes biodiversitet skal i stedet findes i en ændring til et koldere klima og ændringer i Jordens klimacyklus, lyder konklusionen i et nyt studie af forskere fra Museum Mors og Københavns Universitet.
For 469 millioner år siden, i den geologiske tidsperiode kaldet Ordovicium, var livet stort set begrænset til havet, hvor dyr, alger og bakterier dominerede. Dyr omfattede for eksempel trilobitter, som minder lidt om bænkebidere i udseendet, conodonter – et ålelignende dyr – og brakiopoder – et dyr med to skaller, der minder om muslingeskaller.
Men pludselig skete der noget, som blev afgørende for, at livet kunne udvikles i retning mod det, vi kender fra oceanerne i dag. Biodiversiteten i havene firedobledes på få millioner år. Faktisk var det den største stigning i biodiversitet i hele klodens historie.
Årsagen til den bratte stigning i artsdiversiteten har været debatteret heftigt i forskerkredse gennem historien. Én af de mest spektakulære forklaringer har været, at en asteroideeksplosion mellem Mars og Jupiter forårsagede et gigantisk, vedvarende meteorbombardement på Jorden og dannede en masse kosmisk støv, som skyggede for Solen, hvilket derved resulterede i en periode med koldere temperaturer.
Og selvom, der er bred enighed om, at de koldere temperaturer har en afgørende betydning for stigningen i biodiversiteten, holder forklaringen omkring det kosmiske støv ikke. Sådan lyder konklusionen i det nyt studie, som Jan Audun Rasmussen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors, er førsteforfatter på.
– I stedet for at udløse stigningen i biodiversitet, fungerede det kosmiske støv fra asteroideeksplosionen sandsynligvis som en midlertidig bremse på arternes udvikling. Støvet blokerede nemlig for sollyset og forringede derved de fleste fotosyntetiske processer – og på den måde også levevilkårene for dyr generelt, forklarer han.
Nicolas Thibault, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, siger:
– Vores resultater viser, at perioden med koldere vejr og øget biodiversitet sker lang tid før asteroideeksplosionen og det efterfølgende meteorbombardement– helt præcist 600.000 år tidligere. Det beviser, at de to fænomener ikke kan hænge sammen.
Sådan opstod asteroideeksplosionen og meteorbombardementet
Meteorbombardementet opstod fordi en asteroide kolliderede med et andet himmellegeme et sted mellem planeterne Mars og Jupiter. Det resulterede i en storm af meteorer, som nu næsten en halv milliard år senere stadig eksisterer og står for næsten en tredjedel af alle de meteornedslag, vi ser på Jorden. Midt i Ordovicium blev kloden også påvirket af gigantiske mængder kosmisk støv, hvilket blokerede for sollyset og derved bremsede biodiversiteten og udviklingen af arter i havene.
