Forslag: Flyt til yderområderne og reducer din studiegæld

Bosæt dig og tag job i bestemte kommuner i Danmark, og du kan få reduceret din studiegæld betragteligt.

Sådan lyder budskabet fra Dansk Folkeparti i et nyt forslag, som skal hjælpe kommuner, der har det økonomisk svært, med at tiltrække private arbejdspladser og højtuddannet arbejdskraft. Det er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der lufter ideen om såkaldte tiltagszoner, hvor nyuddannede kan få en økonomisk gulerod. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

– Hvis man som nyuddannet flytter til, bosætter sig i og får job i en tiltagszone, så får man godskrevet en del af sin studiegæld. Den vil blive reduceret med 10 procent om året i op til fem år. Altså en potentiel halve­ring, siger Morten Messerschmidt.

Han nævner blandt andet kommuner på Lolland og i Vestjylland som mulige tiltagszoner sammen med Halsnæs Kommune i Nordsjælland.

Borgmester: – Det synes jeg da, at man skal kigge på
I Thisted Kommune tager borgmester Ulla Vestergaard positivt imod forslaget, og siger, at hun godt kan se hvordan ideen kan være med til at trække for eksempel nyuddannede læger til Thy:
.

.
I følge Morten Messerschmidt har man i Norge afprøvet modellen og høstet positive erfaringer.

– Erfaringerne viser, at folk begynder at kigge til de kommuner, som før har været lavere på attraktionslisten, og når de først har bosat sig og fået job, så bliver de ganske ofte i kommunen, siger Morten Messerschmidt.

Arkivfoto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top