Fortsat tillid til cheftræner trods stime af nederlag

Der er stadig opbakning til Thisted FC’s cheftræner, Bo Thomsen, selvom holdet har tabt de seneste 7 kampe i 1. division.

Sådan er meldingen fra administrerende direktør Karl Kristian Guldhammer:

–  Der er fra ledelsens side fuld opbakning til Bo Thomsen. Projektet, som vi satte i værk med Bo, hvor vi hentede en masse nye spillere ind, tror vi stadig fuldt ud på. Uanset om den står på 1. division eller 2. division i næste sæson, så har Bo ledelsens opbakning, siger han til Thisted Dagblad.

Bo Thomsen’s forgænger på posten, Joakim Mattsson, blev fyret i maj måned sidste år efter 11 nederlag i træk.

Bo Thomsen selv fokuserer ikke på det der sker omkring hans job-sikkerhed i medierne, men har i stedet fokus rettet mod spillertruppen og præstationerne på fodboldbanen.

Om weekendens kamp mod Hvidovre kaster en sejr af sig vil tiden vise. Vigtigheden af kampen er dog ikke til at tage fejl af:

– Vi indrømme bliver en skæbnekamp for vores vedkommende. I de fire første kampe her i foråret har vi haft en opadgående formkurve, og fortsætter den, så skal det nok vende, siger Karl Kristian Guldhammer til dagbladet.

Thisted FC ligger på sidstepladsen (12. pladsen) i 1. division med 4 point op til Hvidovre der ligger på 10. pladsen.

Foto: Rasmus Lykke

Forfatter

Related posts

Top