Forvaring eller frikendt? Fredag falder dommen i pædofilisag

Torsdag blev de sidste ord sagt i sagen, hvor en 35-årig mand fra Struer-egnen er tiltalt for at have frihedsberøvet og voldtaget en dengang kun 9-årig pige på Mors.

Fredag falder dommen, og anklager Pia Koudahl går stadig efter en forvaringsdom til den 35-årige – alternativt en fængselsstraf på 7 år.

Tidligere dømt for pædofili
Den 35-årige er tidligere dømt for at have voldtaget en 12-årig pige samt trusler mod hendes far. Derudover er han dømt for forsøg på samleje med 11 piger under 15 år, hvoraf flere af dem var under 12 år.

Politiet brugte bl.a. en drone til at afsøge området omkring pumpehuset hvor voldtægten af den lille pige skulle have fundet sted. 

I 2012 startede han i behandling for sin afvigende lyst til sex med mindreårige piger. Så sent som i 2014 blev det vurderet, at der var stor risiko for tilbagefald. Det skriver Skive Folkeblad.

Overbevisende beviser
Anklager Pia Koudahl argumenterede torsdag i mere end en time for, hvorfor hun mener at den 35-årige bør idømmes en forvaringsdom, som er en tidsubestemt straf:

– Jeg har aldrig set så overbevisende og troværdig en forklaring fra et barn, som der er tale om her, sagde hun med henvisning til de to videoafhøringer af den nu 10-årige pige, der er blevet afspillet i retten. Det skriver TV Midtvest.

– Beviserne mod tiltalte er efter min opfattelse overvældende, sagde Pia Koudahl.

Det var i dette pumpehus ved Legindbroen, at manden ifølge tiltalen skulle have vodtaget den 9-årige pige i sommeren 2018. Den 35-årige har siddet varetægtsfængslet siden han blev anholdt i juni måned sidste år. Foto: Google Streetview

Overgrebet på den nu 10-årige pige skulle være sket i pumpehuset under Legindbroen på Sallingsundvej på Mors.
Her fandt politiets teknikere bl.a en serviet med pigens blod. Der blev også efterfølgende fundet blod i pigens trusser og spor af hendes dna på nakketstøtten i den tiltaltes bil.

Utroværdig forklaring
Den 35-årige nægter sig skyldig, og derfor går forsvarer Jesper Gad også efter en pure frifindelse.

For det argumenterer han bl.a. med at pigen flere gange under videafhøringerne skifter forklaring, bl.a. i forhold til farven på den bil gerningsmanden skulle have kørt hende til Mors fra Vinderup i.

– Kriterierne for forvaring er ikke opfyldt, men hvis han bliver dømt, så er det fængselsstraf på fem år, muligvis seks år, sluttede Jesper Gad.

Der falder dom i sagen fredag kl. 12.

LÆS OGSÅ:

35-årig truede 9-årig til tavshed med kniv

 

Forfatter

Related posts

Top