Yderst velbevarede danske fossiler af 54 millioner år gamle stankelben fra Mors og Fur har medvirket til en helt ny opdagelse.
Stankelbenene er nemlig i så god stand, at forskerne har været i stand til for første gang at finde et pigment i deres øjne, som man ikke troede, de kunne have. Derfor er de kommet i det anerkendte tidsskrift Nature som ugens tophistorie. Det skriver Videnskab.dk.
– Danmark har helt unikke forhold, som gør jorden oplagt til at lede efter fossiler, fortæller inspektørerne fra hhv. Fur Museum og Museum Mors, Bo Pagh Schultz og Henrik Madsen, der har været behjælpelige med at skaffe eksemplarer med velbevarede øjne til det nye studie.
Moler er hemmeligheden
Den særlige jordart, moler, der er dannet af skeletter fra døde kiselalger, aske og vulkansk støv, er udbredt på Fur og Mors virker som et arkiv over fortidens døde dyr.
– Før den her blanding blev hård, ville en biolog nok kalde det for det klammeste mudder, men det er perfekt til at bevare fossiler, siger Bo Pagh Schultz, der er museumsinspektør på Fur Museum.
– Det iltfri miljø har gjort, at der ikke sker forrådnelse, og askelagene gør, at man kan se, hvilket tidspunkt dyrene er fra. Det er som at bladre i naturens egen historiebog, hvor man kan se, hvad der er blevet begravet på hver side, siger Henrik Madsen.
Men hvad betyder det så?
Men hvad betyder det så, at forskerne har fundet pigment i øjnene på 54 millioner år gamle stankelben?
Forskerne har fundet spor af eumelanin, der er et mørkt pigment, som også findes i vores egne øjne, hud og hår. Det er første gang nogensinde, man ser det i et leddyr, der er en dyregruppe bestående af insekter og skaldyr.
Forskerne har samtidig sammenlignet fossilernes øjne med nulevende stankelbens øjne, og de kan se, at linserne på fossilernes øjne er kalket til i modsætning til de nulevende stankelben.
– Det kan få stor betydning for tidligere fund af trilobitter (fortidige krebsdyr red.), hvor man har gået ud fra, at øjnene var kalket til allerede mens de levede – men det kan nu vise sig, at det i virkeligheden er en kemisk reaktion, der finder sted under fossileringen, siger Johan Lindgren, der er lektor på Lund Universitet i Sverige og førsteforfatter på artiklen, til Videnskab.dk.
Synets udviklingshistorie skal måske skrives om
For 545 millioner år siden kravlede små krebsdyr kaldet trilobitter rundt. De var udstyret med nogle af de første komplekse, sammensatte øjne, som vi i dag blandt andet kender fra stankelben og fluer.
Sammenlignet med vores egne øjne har de sammensatte øjne en dårligere opløsning, men et meget bredt udsyn og en bedre evne til at opfange hurtige bevægelser.
Indtil for nylig troede man, at trilobitterne havde ganske særlige øjne, der bestod af kalk, og altså ikke af det bløde væv kaldet kitin, vi kender fra nulevende leddyr som insekter og krebsdyr.
Men det nye studie tyder på, at vi skal genoverveje hvordan trilobitternes øjne så ud.
– For at kunne forstå deres syn, skal vi også forstå, hvilket materiale, deres linser var opbygget af. Derfor er det her en vigtig opdagelse for bedre at kunne undersøge, hvordan de så, og hvordan den tidlige evolution af øjet skete, siger Johan Lindgren.
Arkivfoto
