Læserbrev af Svend Erik Jørgensen, KV21-kandidat for Socialdemokratiet på Mors.

Vi har det vel som sådan godt nok på Mors. Hvis vi ikke sætter succesbarren alt for højt, så går det nok.

Så vidt vi ved er ingen blevet syge af vores drikkevand endnu, selvom det er et af de steder i landet, hvor drikkevandet indeholder flest pesticider. Så det er jo nok godt nok.

Op mod 40% af jordens insektarter, bier og sommerfugle er forsvundet. De mangler til at nedbryde dødt materiale og bestøve planter vi har brug for. Firben, frøer og fugle er gået tilsvarende tilbage i samme periode. Vi har rigtig meget dyrket natur på Mors som presser livsvilkårene for de livsvigtige arter. Insekter, sommerfugle, bier osv. trives ikke med store vidder af korn, græs og asfalt. Vi udlægger flere lavbrugsjorder til vådområder og vild natur for at råde bod på fortidens synder. Så det er jo nok godt nok.

Der er 380.000 svært ensomme i Danmark. Mors har sin del af den statistik. Der er mennesker på Mors som ikke har noget netværk overhovedet. Som bor isoleret for sig selv langt uden for alfarvej. Eller i en lejlighed i byen. Deres problem er ikke, om sofaen er slidt, men om der kommer nogen og sidder i den. I gennemsnit er der i hver klasse i en dansk skole 2 elever, som kommer fra hjem med alkoholproblemer. Der er stigende antal hjemløse. Der er heldigvis nogle frivillige på Mors, som tager sig af de værste problemer. Og vi har også en fantastisk engageret støtte kontaktperson, som gør et kæmpearbejde.

Så det er vel alt i alt godt nok.

Jeg kunne godt tænke mig, at barren blev sat lidt højere end ”Godt nok”. Hvad med om vi i stedet går efter, at det ska være GODT at bo på Mors. Ganske enkelt.

Jeg vil se flere vilde blomster, sommerfugle, bier. Jeg vil se færre ensomme. Jeg vil se at psykisk syge får de rigtige tilbud. Jeg vil se, at Morsø Kommune gør mere, for dem hvor dagligdagen i sig selv er en udfordring. Jeg vil se at vi tager udgangspunkt i borgernes behov snarere end kommunens.

Jeg vil have nedsat et udsatteråd i Morsø Kommune. Et råd der er sammensat af brugere, interesseorganisationer, politikere og fagfolk.

Et råd, der kan give brugerens perspektiv på deres eget liv og behov. Et råd der mødes 4 gang om året og behandler emner efter eget valg – f.eks. tandpleje, socialt frikort, samarbejde med Jobcenter, bekæmpelse af ensomhed, sociale tilbud, mødes med socialudvalget osv.

Et sådant råd vil i højere grad forpligte brugerne, politikerne og embedsværket.

Hvis vi virkelig vil, kan det godt blive rigtigt godt. Der er formentlig ikke øget bosætning i det – men det er rigtigt at gøre.