Fra Legoland til Jesperhus: Her er den nye direktør

Det bliver Thomas Buch Tøstesen, der fra 1. august 2022 bliver ny direktør for Jesperhus.

Det oplyser ferieparken i en pressemeddelelse mandag aften.

Han kommer fra en stilling som Hotel Director for LEGOLAND Billund Resort og har tidligere været Operations Manager for FDM Camping.

Den kommende direktør understreger, at der ikke kommer ændringer for gæsterne.

– Jesperhus Feriepark skal fortsætte det stærke fokus på at skabe fantastiske ferieoplevelser for landets børnefamilier, siger Thomas Buch Tøstesen.

Han understreger i pressemeddelelsen,  at der fortsat skal investeres i udviklingen af Jesperhus’ børneuniverser med nye figurer, shows og ikke mindst digitale oplevelser.

Derudover skal der udvides med endnu flere tematiserede oplevelser og feriehuse.

Thomas Buch Tøstesen bliver i Jesperhus chef for 88 fastansatte og 300 sæsonansatte.

Udnævnelsen af den nye direktør sker efter aftale med Overgård-brødrene, der solgte Jesperhus til First Camp Group AB ved årsskiftet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfatter

Related posts

Top