Fra Sjælland til Hanstholm: Fastliggerne kommer langvejs fra

I påsken åbner mange af landets campingpladser op til en ny sæson.

Og meget tyder på, at mange danskere også i år kommer til at holde sommerferien inden for landets grænser. Camping er igen blevet det nye sort, og på Hanstholm Camping mærker man tydeligt interessen. Og det er ikke kun de såkaldte nomade-campister, som har fået øjnene op for campingpladsen i Hanstholm.

Sidste år fik campingpladsen flere nye fastliggere fra Sjælland, og den tendens ser ud til fortsætte i år. Desuden oplever campingpladsen at fastliggere, der aldrig tidligere har sat deres ben på en campingplads før, booker en fastligger-plads.

“Sommerhus” med direkte adgang til Vesterhavet
– Som fastligger på Hanstholm Camping har man et billigt sommerhus med direkte adgang til Vesterhavet. Det er der mange, der har fundet ud af, konstaterer Iben Ellerbæk fra Hanstholm Camping.

Foto: Hanstholm Camping

Noget af det, de nye fastliggere lægger vægt på, er Hanstholm Campings placering i Thys unikke natur, den direkte adgang fra campingpladsen til Vesterhavet og panorama-udsigten over Vigsø Bugt.

I høj kurs er også det store udendørs solopvarmede badeland og de mange sommeraktiviteter for børn.

Vælger pladsen først, køber vognen bagefter
En plads som fastligger på Hanstholm Camping koster godt 10.000 kroner om året og inkluderer fri adgang til badeland, varme brusebade, legepladser, servicebygninger med nyrenoverede familie- og sanitetsrum.

Foto: Hanstholm Camping

– Det er denne pris, folk nu er begyndt at holde op imod prisen på at leje eller købe et sommerhus ved Vesterhavet. Nyudsprungne campister skal selvfølgelig investere i en campingvogn og et fortelt, men generelt kan vi se, det ikke er noget problem.

– Vi har flere gange oplevet, at fastliggere kommer og vælger den plads, de vil have, og først bagefter går de ud for at købe campingvognen. Mange køber helt nye, store vogne og flytter på den måde en del af den komfort, der ville være i et sommerhus, med over i campingvognen, fortæller Iben Ellerbæk.

Hanstholm Camping har 450 pladser, de 325 nummererede pladser har alle eget strøm, vand og afløb. 10 procent af pladsens fastliggere kommer fra Norge og Tyskland.

Der er stadig en håndfuld ledige fastliggerpladser tilbage i år.

Foto: Hanstholm Camping

Forfatter

Related posts

Top