Frivillige fjerner 1 ton affald fra gigantisk bunke

Frivillige har sammen med miljøorganisationen Strandet i Vorupør brugt nogle timer både tirsdag og onsdag på at rydde op på stranden mellem Vorupør og Klitmøller.

Den seneste tids kraftige vestenvind har nemlig skyllet mere skrald fra havet op på stranden ved Bøgested Rende, der tidligere er blevet omtalt som Danmarks klammeste sted, end sædvanligt.

– Vi føler, at det sted, vi elsker over alt på jorden, mister værdi, når der ligger en masse affald og flyder, siger Jens Wilhelm Jørgensen, der er medejer af miljøorganisationen Strandet, til TV Midvest.

I den store affaldsbunke finder de frivillige både vatpinde, oliedunke, vandflasker og små, industrielle plastkugler.

Strandet forventer, at der vil vil samlet op mod 1 ton affald sammen når den frivillige strandrensning er færdig i dag.
Og selvom det er vigtigt, at affaldet bliver fjernet fra naturen, så er det ikke hele løsningen:

– Men det er vigtigt for forståelsen. Og for at få sat skub i nogle løsninger, så vi ikke ser det skylle i land i første omgang, slutter Jens Wilhelm Jørgensen.

Foto: Strandet

Forfatter

Related posts

Top