Frivilligfesten er klar med program og billetsalg

Morsø Kommune fejrer frivillige ildsjæle og sportsudøvere med Frivilligfesten 2020 – Sammen er vi bedst fredag den 20. marts Sparekassen Thy Arena | Mors i Nykøbing.

Programmet for aftenen er nu på plads. Billetsalget starter mandag den 27. januar.

– Aftenen er en hyldest til vores foreninger og frivillige ildsjæle på Mors, der alle yder en kæmpe indsats året rundt til gavn for os alle, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen.

Aftenens konferencier Clement Kjergaard vil føre opublikum gennem en festaften med hædring af lokale sportsmestre, overrækkelse af priser og masser af underholdning.

– Aftenen kommer til at byde på varieret underholdning. Der vil være lokale indslag med Cirkus Liberty, Morsø Suzuki Musikskole og Limfjordsteateret. Og der vil også være et liveshow med Jan Hellesøe, psykologisk manipulator, som mange måske kender fra programserier på TV, siger Hans Ejner Bertelsen.

I løbet af aftenen vil en række priser blive uddelt. Priserne er Årets Frivillig, Årets Forening, Årets Kunstner, Årets Ungleder samt Kulturius ved Kulturelt Samvirke og Handicapprisen ved DH Morsø.

Festaftenen er også en hædring af sportsmestre, der i det forgangne år har vundet medaljer ved et jysk, dansk, nordisk, europæisk eller verdensmesterskab.

Der er 500 pladser med spisning i Arenaen. Billetter til Frivilligfesten 2020 sættes til salg efter først til mølle-princippet mandag den 27. januar kl. 10. Billetprisen er 175 kr. plus gebyr på 10 kr. Festmiddagen består af buffet samt kaffe og kage leveret af Sallingsund Færgekro, og drikkevarer købes separat.

Billetsalg foregår på på www.mors.dk/frivilligfest

Hele programmet kan ses HER

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top