Frivilligfesten melder udsolgt

Idag er der sidste frist for indstilling til årets tre priser til frivilligfesten på Mors. Alle kan indstille via kommunes hjemmeside www.mors.dk

Prismodtagerne afsløres til årets store Frivilligfest ”Sammen er vi bedst 2019” i Sparekassen Thy Arena | Mors fredag 22. marts. Konferencier Clement Kjersgaard vil føre de omkring 500 gæster gennem en festaften, der ud over prisoverrækkelser også byder på spisning, show og hædring af sportsmestre.

Arrangørerne melder i øvrigt at om alt udsolgt til festen.

Kunst- og kulturø
Prisen for Årets Kunster er med til at sætte fokus på Mors som Kunst- og kulturø, og vil være en hædring af professionelle kunstnere og kulturelle institutioner med tilknytning til Mors.

Prisen tildeles en modtager/modtagere, der
· skaber eller udøver kunst på højt niveau
· har ydet en bemærkelsesværdig indsats indenfor kunst og med et tydeligt afsæt i Morsø Kommune
· har udvist kunstnerisk mod eller nytænkning
· har skabt nye kunstneriske initiativer eller anerkendes for en lang, flerårig indsats
· har et åbenlyst talent indenfor sit kunstneriske felt

Årets Kunstner vil blive valgt blandt de nominerede af Børne- og Kulturudvalget, der er nedsat som priskomité. Udvalget består af Tore Müller, formand, Jette Jepsen, næstformand, samt Lene Svenningsen, Tage Andersen, Klaus Hvidtfeldt Larsen, Peter Lillebæk og Jens Dahlgaard.

Prisen gives med 5000 kr. og en skulptur/statuette.

Årets Frivillig hædres for første gang
I løbet af aftenen uddeler Morsø Kommune ligeledes for første gang prisen ”Årets Frivillig”. Det er en hædring af en enkeltperson eller en forening, som har gjort en ekstraordinær indsats inden for frivilligområdet på Mors. Alle borgere i kommunen kan indstille kandidater til Årets Frivillig 2018. Med prisen gives en check på 5.000 kr.

Årets Ungleder hyldes for tredje gang
Morsø Kommune har i samarbejde med DGI Nordjylland og med støtte fra Spar Nord Fonden stiftet prisen ”Årets Ungleder”. Prisen kan tildeles ungledere i alle folkeoplysende foreninger i kommunen. Det er foreningerne, som indstiller kandidater. Med prisen sættes der blandt andet fokus på unglederne som rollemodeller for andre unge, og der skabes opmærksomhed blandt de unge, om det positive i, at virke som leder eller instruktør i en af vores mange foreninger.

Årets Ungleder gives til:
· Unge under 18 år
· Unge frivillige som har været særligt engagerede i foreningslivet
· Unge som har vist vilje til at dygtiggøre sig inden for foreningsarbejde

Med prisen følger en check på 2.500 kr. og muligheden for at blive kåret til hele Nordjyllands ”Årets Ungleder” ved DGI’s årsmøde i 2019.

Se mere om frivilligfesten på www.mors.dk/frivilligfest

Forfatter

Related posts

Top