Det går godt for frontpladeproducenten Frontego A/S på Mors.
Virksomheden har netop præsenteret et overskud på 2,5 millioner kroner. Det skriver Morsø Folkeblad.
Resultatet, der er ca. en halv million bedre end forrige regnskabsår, bærer præg af store investeringer i både nye maskiner og en ny hal, og havde man ikke haft den store pengepung fremme havde resutatet ganske givet set anderledes ud.
Administrerende direktør Tage Odgaard Nielsen er dog tilfreds med regnskabet, og han forklarer at investeringerne har været nødvendige for at kunne følge med efterspørgslen.
Frontego har som følge af den stigende efterspørgsel ansat yderligere seks medarbejdere alene i år. Dermed lyder den samlede medarbejderstab nu på 35 ansatte.
Arkivfoto: Frontego