Gamle kendinge af politiet optaget på video under indbrud

Et lokalkendskab er ikke at kimse af, når man er politibetjent i Thy.

Således mener ordensmagten med stor sikkerhed at vide, hvem der i nat brød ind i genbrugsbutikken, der ligger i tilknytning til den kommunale genbrugsplads på Filtenborgvej i Thisted.

– Vi har ikke sigtet dem endnu, men vi har ret gode spor, fortæller politikommissær Søren Ribens. For overhovedet at komme ind på genbrugspladsen skal man først låse sig ind ved hjælp af en app – og det er bl.a. information fra denne app, som politiet nu vil undersøge nærmere.

Billeder fra videoovervågningen afslører desuden identiteten på føreren af bilen, som politiet også kender. Derfor ved man også, at føreren ikke har noget kørekort.

– Så vedkommende må også tåle at få en sigtelse for kørsel uden førerret, slutter Søren Ribens.

Der blev umiddelbart ikke stjålet noget under indbruddet.

Foto: Politi.dk

Forfatter
Tags

Related posts

Top