Gasflasker for tusindvis af kroner stjålet i Thy

Som det vel næsten er tilfældet hvert eneste år på denne tid begynder tyveri af gasflasker igen at dukke op i politiets døgnrapporter.

Fra en traktorforhandler i Hurup er der fra fredag eftermiddag klokken 16 til lørdag morgen klokken 08.30 blevet stjålet 15 gasflasker. Natten til søndag klokken 02.15 gik det ud over Spar-købmanden i Koldby, som fik stjålet 18 gasflasker til en værdi af 19.000 kroner.

I begge tilfælde har en eller flere tyve skåret låsen til det gitterbur, som gasflaskerne stod i, op. Derfor afviser lokalpolitiet i Thisted ikke, at der kan være tale om de samme gerningsmænd.

Har du set eller hørt noget i forbindelse med tyverierne hører politiet gerne fra dig på telefon 114.

Forfatter
Tags

Related posts

Top