Gaveæske med øl var en kæmpe succes

3100 stk.

Så mange gaveæsker med øl fra Thisted Bryghus har Mors-Thy Håndbold solgt i dagene omkring jul. Gaveæskerne har været så stor en succes, at det allerede er besluttet at gentage initiativet den kommende jul.

Gaveæsken, som bestod af juleøl udvalgt af Thisted Bryghus, var prydet med spillere fra ligatruppen, et holdbillede og et print at Bette Balkans sejrssang.

Gaveæskerne blev solgt i lokale dagligvarebutikker. Derudover benyttede mange af klubbens sponsorer sig af muligheden for at købe øllene, og dermed støtte klubben yderligere.

Over 50 frivillige har givet et nap med i Thisted Bryghus’ lokaler i Thisted, hvor alle gaveæskerne er blevet pakket manuelt.

– Vi er meget glade for, at I har taget så godt imod vores gaveæsker – tak for det. Og ligeledes en tak til alle frivillige, som har givet en hånd med undervejs, skriver håndboldklubben på sin hjemmeside.

 

Forfatter

Related posts

Top