Læserbrev af Anette Jensen, KV21-kandidat for Demokratisk Balane på Mors. 

”Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde….”

Sådan lyder et par linjer i Brorsons samle. Og salmen er løbende dukket op i min bevidsthed under FNs store klimatopmøde COP 26 i Glasgow.

Det er fint at verdens ledere mødes og sætter ord på at der skal gøres noget ved klimaet og at det haster – og det er fint at de lover handling – som så ofte før. Men kommer der handling ud af det?

Ikke nok, efter min overbevisning. Og handling er nødvendig, mere end nogen sinde.

Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at uanset om du kandiderer til præsident, statsminister, borgmester eller lokal politiker, bør klimaet være øverst på dagsordenen.

For hvis ikke vi skrider til handling nu, kan jeg være usikker på om der er noget at overgive til de kommende generationer. Og den handling kan kun gå for langsomt.

Derfor er det vigtigt at vende blikket hjemad til Danmark og til egen kommune. Og heldigvis sker der rigtig meget rundt omkring. Bevidstheden er ved at vågne mange steder i virksomhederne og hos kommunerne.

Forleden var jeg på et spændende besøg hos en virksomhed her på Mors og glædede mig over, hvor meget der arbejdes med den grønne omstilling og udnytte affald og restproduktion og samtidig reducere CO+-udslippet. Og jeg tror også at langt de fleste virksomheder har erkendt, at grøn omstilling er vejen frem. Ellers er deres produkter også uinteressante.

Men det kan være en stor udfordring at lægge de kendte vaner og arbejdsformer fra sig for såvel ledere som medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at alle, såvel offentlige som private, tænker ud af boksen og tænker på tværs. Det er nødvendigt i en cirkulær verden, hvor resurser genbruges og holdes i kredsløb.

Man bliver nødt til at se på sig selv som en del af et større værdiskabende system, hvor det, man laver i dag, skal løses på en helt anden måde i morgen. Man skal have fokus på systemiske og holistiske løsninger og tænke langt bredere end man plejer. Man skal se ud over eget kontor og forvaltning, og man skal se ud over sin egen forretningsmodel. Og især skal man være parat til at stille spørgsmålet i alle forhold: Skaber, det vi gør, reelt værdi i dag? Med og for hvem? Hvilke kompetencer i egen organisation skal vi have i spil og hvilke nye skal vi have tilført udefra?

Og hermed er vi ovre i det næste element i cirkulær og grøn omstilling: At samarbejde med aktører, som man slet ikke har fokus på i dag. Startups, frivillige, organisationer, civilsamfund, forskere…. Den grønne omstilling fordrer nemlig at man ikke kun gentænker interne processer i eksempelvis kommunen.

Det kunne være inden for energiforbrug, affald, spildevand. Men at man hele tiden spørger sig selv: Hvordan kan jeg skabe nye partnerskaber, der skaber en ny og anderledes værdi? Man kan også spørge sig selv: Hvem kan vi tale med som vi aldrig har talt med før? Hvor finder vi nogen, der tænker helt anderledes end vi gør?

Sidst, men ikke mindst skal man være opmærksom på, at borgerne begynder at se meget mere helhedsorienteret på det, de køber, anvender, spiser, bruger, smider væk, bygger…… Hele 45% af vore globale CO2udledning stammer fra varer og produkter. Og klimamålet nås kun hvis det tal bringes ned. Og flere og flere forbrugere stiller spørgsmål til: Hvordan er den her vare produceret? Er det her godt for klimaet? Hjælper/understøtter min kommune mig med at træffe grønne valg i hverdagen? Er dette en socialt ansvarlig virksomhed? Og vi ser allerede nu et oprør mod virksomheder, der ikke behandler planeten ordentlig. Alt det, vi tidligere kendte som bløde parametre – f. eks. FN´s 17 verdensmål – er nu blevet nogle af de allermest hårde. Så der er ingen vej tilbage.

Det eneste vi kan sige med sikkerhed er, at vi i de næste år træder forlæns ind i den grønne og cirkulære omstilling med usikkerhed, flertydighed og kompleksitet. Alt det, vi som politikere prøver at undgå.

Men det er nødvendigt. Og den gode nyhed er, at det er netop her, at nytænkning og ny værdi kan udvikles til kommunens og planetens bedste. Så mens verdens ledere tænker stort i Glasgow, er vi herhjemme hos os enkelte borgere, nødt til at tage fat med handling og omstilling. Og omsætte de 17 verdensmål på praksisniveau.

Den proces vil Demokratisk Balance sammen med virksomheder og forskere arbejde seriøst