Glad smiley: Pizzaria har atter fået styr på hygiejnen

Havanna Pizza i Lemvig har igen haft besøg af Fødevarestyrelsen, og denne gang med mere succes end for en måned siden.

I sidste uge skrev vi, at at pizzariets ejer Jaafar Maanaki for anden gang på halvandet år fik en bøde, fordi bl.a. hygiejnen haltede gevaldigt.

Den seneste bøde lød på 7.500 kroner, og derudover fik pizzariet en bøde på 5.000 kroner fordi der ikke var styr på egenkontrollen.

Efter et kontrolbesøg tidligere idag kunne Fødevarestyrelsen atter give en glad smiley, fordi forholdene fra det forrige kontrolbesøg i februar var blevet bragt i i orden.

Kontrolrapporten fra dagens besøg er endnu ikke blevet offentliggjort på findsmiley.dk, men Jaafar Maanaki har sendt redaktionen et foto af dagens kontrolrapport, som også er blevet offentliggjort på pizzariaets facebook-side.

 

Forfatter

Related posts

Top