Glyngøre Vandpark åbner i weekenden

Når skolerne rundt om i det Nordvestjyske på fredag har sidste skoledag, kan sommerferien – hvis ellers vejret tillader det – skydes i gang i Glyngøre, hvor Glyngøre Vandpark på lørdag søsættes.

– Glyngøre Vandpark er lappet og er klar til brug igen fra lørdag d. 26. juni. Og nyt er på vej, skriver Glyngøre Vandpark på facebook.

Vandparken blev ellers i starten af juni ødelagt af en eller flere gerningsmænd, som med en kniv ødelagde de fleste oppustelige elementer, som udgør selve vandparken, der mest af alt minder om en legeplads på vandet.

Takket være tre lokale fonde, som har betalt for både lapning af de elementer som kunne reddes og for indkøb af nye elementer, er parken, der består af en række oppustelige elementer, klar til mange timers leg på vandet ud for Glyngøre.

Programmet for åbningsdagen på lørdag er endnu ikke på plads, men vil blive offentliggjort på vandparkens facebook-side.

LÆS OGSÅ:

Lokale fonde træder til – Glyngøre Vandpark genskabes

 

Forfatter

Related posts

Top