Hurtigere akuthjælp, bedre behandling tæt på borgerne, styrkede patientrettigheder og mere ensartet tilbud over hele landet er blot nogle af forslagene i regeringen og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform der blev præsenteret igår.

Det er ifølge Landdistrikternes Fællesråd godt, at regeringen retter fokus mod et stærkere og nært sundhedsvæsen, men fællesrådets formand er bekymret for om forslaget medfører et demokratisk underskud for landdistrikterne.

– Vi står over for en fremtid med store udfordringer, der presser vores sundhedsvæsen. Særligt landdistrikterne er udfordret på en højere andel af borgere over 65 år, større forbrug af receptpligtig medicin og mangel på læger. Det er derfor positivt, at regeringen sætter et større fokus på et nært sundhedsvæsen, hvor der skal være lige rettigheder og adgang til sundhed, uanset hvor i landet du bor, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og fortsætter:

– Den centralisering vi har været vidne til siden kommunalreformen i 2007, har rykket sundhedstilbud væk fra borgerne i landdistrikterne og skabt en skævvridning af landet. Det er derfor vigtigt, at regeringens forslag bidrager til at rette op på denne skævhed og forstærker trygheden for den enkelte borger, især med et forslag hvor det regionalpolitiske incitament ikke fastholdes. Det er vigtigt med et fortsat fokus på demokratisk indflydelse.

Opretter en nærhedsfond
Med sundhedsreformen vil regeringen prioritere 8,5 milliarder kroner over seks år til Nærhedsfonden, der skal sikre, at danskerne i fremtiden trygt kan forvente et stærkt, nært og ensartet sundhedsvæsen. Der bliver placeret 20 nye akutberedskaber og nye moderne sundhedshuse og psykiatrihuse, der over hele landet skal samle relevante undersøgelser og behandling ét sted.

– Det er positivt, at regeringen vil tilføre flere ressourcer til sundhedsvæsenet i form flere sygeplejersker og læger samt en nærhedsfond på 8,5 milliarder kroner, som skal medvirke til etablering af flere lokale sundhedshuse. Men kvaliteten skal følge med, ellers står vi med de kendte problemer, som fejl og overmedicinering, der er skyld i genindlæggelser og dårligere livskvalitet i mange landdistrikter.

Hvis det nuværende flertal i Folketinget opretholdes implementeres reformen, som forventes at kunne træde endeligt i kraft den 1. januar 2021, og at de nye sundhedsfællesskaber og bestyrelser kan påbegynde deres arbejdsopgaver i april 2020.

Foto: Landdistrikternes Fællesråd