Godt for Mors : Danmark tilbage i robotternes TOP 10

Der er nu næsten 10.000 robotter på produktionsgulvene i de danske virksomheder, og det betyder, at Danmark nu er nummer syv i verden, når det kommer til antallet af industrirobotter pr. medarbejder. Det viser tal fra IFR.

I en ny analyse har Dansk Metal renset tallene for robotter i bilindustrien, fordi den typisk er meget automatiseret og ikke fylder meget herhjemme, og her ser det endnu bedre ud med en flot femteplads.

Den udvikling er godt for Mors. Her ligger nemlig teknologivirksomheden BILA A/S, der siden starten i 1988 har vi hjulpet kunder med at optimere deres produktion med alt fra simpel automatisering til opgradering af hele produktionslinjer.

“Nok er vi forankret i den jyske muld, men vores løsninger er globale. Gennem årene har vi leveret mere end 2.500 løsninger på tværs af kloden – og vores servicefolk rejser gerne verden rundt for at sikre, at dine anlæg og robotter fungerer fejlfrit. Og takket være vores stærke netværk af Kawasaki-forhandlere er vores serviceniveau altid i top, uanset om du befinder dig i hjertet af den jyske hede eller på den anden side af kloden”, forklarer CEO Jan Bisgaard Sørensen på Bila.dk

Glæde i Dansk Metal
Den fine placering i undersøgelsen glæder erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, Emil Drevsfeldt Nielsen:

– Det er virkelig godt at se, at virksomhederne er kommet op i gear efter nogle dårlige år på robotfronten. I Danmark har vi en tårnhøj produktivitet, og skal vi fastholde den, er det afgørende, at virksomhederne investerer i robotter og ny teknologi, som kan hjælpe medarbejderne på gulvet. Samtidig går det jo rigtig godt ude i virksomhederne, og det er nok med til at skubbe til investeringsvilligheden, siger Emil Drevsfeldt Nielsen.

Den geopolitiske situation udfordrer Europa og sætter nye krav til de danske virksomheder. Der er ikke tid til at hvile på laurbærrene, derfor skal Produktionsdanmark hele tiden gøre sig umage for at konkurrere med udlandet.

– I en tid hvor virksomheder mangler arbejdskraft, og vi kan se, at det kun er en udfordring, der bliver større i de kommende år, så er det afgørende, at vi fortsætter med at investere i ny teknologi. Her mangler vi stadig at se, at SMV’erne kommer på banen, siger Emil Drevsfeldt Nielsen.

Større automatisering er helt nødvendig, og derfor har Danmarks Erhvervsfremmestyrelse afsat 50 millioner kroner til, så mindre virksomheder får nye midler for at låne og afprøve robotter.

Foto : BILA

Forfatter
Top