Godt nyt for landmændene: Prisen for deres udbytter stiger

Lige nu arbejdes der landet over særligt hårdt blandt landets landmænd, som knokler med at få årets høst i hus.

Og måske motivationen i år er lidt højere end sædvanligt. Der er nemlig udsigt til, at de får lidt mere for deres udbytte end tidligere. Det fortæller Jan Vranggaard Pedersen, der er markedschef i foderstoffirmaet Danish Agro, der køber landmændenes høstudbytter, til TV2 Nord.

– Priserne er lidt højere i år, end de var sidste år. Det er generelt godt for alle landmænd, at høsten har en stor værdi. Det afhænger af, om man skal bruge alt sit korn til foder, eller om man skal sælge det hele, siger Jan Vranggaard Pedersen.

Forklaringen på, at kornet i år er noget mere værd end sidste år, afhænger af det internationale marked.

– En del af den korn, vi høster i Danmark, skal vi blandt andet sælge til eksport. Så derfor er priserne i udlandet med til at påvirke prisdannelserne på kornet i Danmark.

Det er samtidig godt nyt for svineavlerne, der også kan krydse fingre for stigende priser om et års tid. En høj afgrødepris er nemlig altid godt, for det vil påvirke kødet positivt senere forlyder det.

Forfatter

Related posts

Top