Godt nyt: Nu betaler kommunen Oliver’s epilepsialarm

Thisted Kommune har, bl.a. efter flere artikler bragt her på sitet, valgt, at betale for en epilepsi-alarm til den 3-årige Oliver Olesen fra Vorupør.

I løbet af den seneste måneds tid har vi fortalt om Oliver Olesen.

Hans forældre valgte at stå frem, fordi de siden Oliver blev født tre måneder for tidligt i november 2015 har kæmpet flere opslidende kampe mod Thisted Kommune.

Men nu ser det endelig ud til, at det hele lysner lidt for familien Olesen. Thisted Kommune har nemlig valgt, med tilbagevirkende kraft, at betale for den epilepsi-alarm til Oliver, som familien kort før jul selv investerede 13.000 kroner i.

Risiko for yderligere hjerneskade
I november 2018 blev Oliver, der i forvejen er hjerneskadet, spastisk lammet og har et synhandicap diagnosticeret med epilepsi. Det blev starten på en ny slåskamp mellem Thisted Kommune og familien Olesen.

Natascha Olesen, mor til Oliver, begyndte derfor straks at undersøge mulighederne for at få en alarm til Oliver. Pga. af Olivers hjerneskade er han nemlig ikke selv i stand til at bryde ud af anfaldene:

– Det vil sige, at hvis ikke vi opdager anfaldet og giver ham stesolid, så er risikoen for at at han kramper indtil han ikke trækker vejret meget stor. Risikoen for at hans hjerne tager endnu mere skade er lige så stor, fortæller Natascha Olesen, hvilket bakkes op af Olivers læge på børneafdelingen på Aalborg Sygehus, Tine Høg Sørensen. Hun har tidligere fortalt, at epilepsi-alarmen vigtig fordi Olivers epileptiske anfald ofte kommer om natten:

Artiklen fortsætter under billedet…

Oliver Olesen sammen med sin far, Daniel Olesen. Privatfoto

– Vi har tidligere oplevet, at Olivers anfald har været meget langvarige og har krævet intensiv medicinsk behandling for at bryde dem. Det er derfor vigtigt, at hvis Oliver får anfald at det brydes brydes hvis det står på i mere end fire minutter for at undgå et evt. nyt og langvarigt anfald. Ved meget langvarige anfald kan der være risiko for blivende hjerneskade, siger hun.

Den 29. november 2018, få dage efter Oliver fik stillet sin epilepsi-diagnose, ansøger Natascha Olesen Thisted Kommune om en alarm. Kommunen kan nemlig i nogle tilfælde bevilge en alarm som et hjælpemiddel efter servicelovens §112.

Investerer selv 13.000 kroner i alarm
Kommunen skal betragte en epilepsialarm som et hjælpemiddel, hvis:

Den skal bruges til at alarmere om epileptiske anfald, når personen ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp. Der er særligt lagt vægt på karakteren af anfaldene samt det, at der akut er behov for hjælp til at bryde anfald.

Den 17. december 2018, små tre uger efter Natascha Olesen ansøgte kommunen om en alarm, havde hun endnu ikke modtaget svar. Hun kontaktede derfor kommunen som kunne oplyse, at de endnu ikke havde kigget på hendes ansøgning, og at der i øvrigt manglede dokumentation i ansøgningen for Olivers seneste diagnose.

Artiklen fortsætter under billedet…

Epilepsi-alarmen fungerer ved, at der er tapet en føler fast på madrassen under lagnet. Privatfoto

– Jeg fortæller hende (kvinden fra kommunen, red.), at jeg synes det er for dårligt. Hun spørger mig hvorfor jeg ikke har ansøgt noget før med tanke på travlheden op til jul. Men jeg kunne jo ikke søge før Olivers diagnose var blevet stillet, fortæller Natascha Olesen der fik oplyst, at en medarbejder hos kommunen ville kigge på sagen senere samme dag.

Natascha Olesen bliver oplyst, at hun ikke kan forvente en afgørelse inden jul til trods for at alarmen kan vise sig at have afgørende betydning for Oliver.

– Men det virker hun (vistatoren, red.) faktisk ret ligeglad med, konstaterer Natascha Olesen.

Familien Olesen vælger derfor selv at investerere de 13.000 kroner som epilepsialarmen koster. Visitatoren forklarer hende at kommunen i givet fald næppe vil betale for alarmen efterfølgende fordi det jo så var blevet påvist, at familien havde tilstrækkeligt med økonomiske midler til selv at betale.

Herefter valgte Natascha Olesen helt at annullere ansøgningen.

Nu betaler kommunen
Men nu er der altså godt nyt. Thisted Kommune har nu alligevel valgt bevilge epilepsialarmen med tilbagevirkende kraft.

Efter et dialogmøde med kommunen d. 17. januar søgte familien Olesen igen om et få bevilget alarmen til Oliver.

I fredags bekræftede kommunen, at have modtaget familien Olesen’s anmodning om at genoptage ansøgning om epilepsialarm til Oliver. Senere samme dag blev blev alarmen bevilget.

– Utroligt nok skulle det ikke tage 4-8 uger denne gang, fortæller Natascha Olesen:

– Vi er begge utrolig glade for, at blive bekræftet i, at Oliver er berettiget alarmen fra kommunen.

Du kan læse hele historien om Oliver HER

Forfatter

Related posts

Top