I dagene 19.-23. juni opfører Kulturforeningen Sjørring Sø skuespillet ”Kulsoens beretning om Kaptajn Jagd” på søgården Egebaksande ved Faddersbøl i Thy.
Skuespillet er skrevet af Svend Sørensen, som efterhånden har skrevet en række skuespil til amatørscener i Thy, og denne gang har han taget udgangspunkt i, at Kaptajn Jagd (1821-95) i Fredericia var barndomskammerat med forfatteren Carl Brosbøll (1816-1900), der under pseudonymet Carit Etlar i sin egen tid blev Danmarks mest læste forfatter.
Hans to hovedværker, som stadig læses, var ”Gøngehøvdingen” fra 1853 og fortsættelsen ”Dronningens vagtmester” fra 1855.
Som model for ”gøngehøvdingen” Svend Povlsen Gønge (ca. 1600-ca. 1679) og dennes bedrifter mod de invaderende svenskere midt i 1600-tallet brugte Brosbøll sin barndomskammerat, Christian Jagd, som under Treårskrigen 1848-50 blev berømt som leder af et frikorps, der var kendt som ”de gule kaneriefugle”, fordi de var iklædt gult oilskinstøj.
Efter at være kommet til Thy som telegrafentreprenør satte Jagd sig i spidsen for et projekt med at afvande Sjørring Sø og dermed skabe nyt agerland efter Dalgas-princippet for hedeopdyrkningen om, ”hvad udad tabes, må indad vindes”. På den tidligere søbund skabtes efterhånden fem gårde, hvoraf Egebaksande var den, som Jagd bosatte sig på, og som han bevarede længst, efter at hans økonomiske partnere havde frataget ham driften af det øvrige udtørringsprojekt.
Kaptajn Jagd blev allerede ved det første folketingsvalg 1849 valgt i Svendborg som venstremand, men efterhånden blev han højremand, først og fremmest på grund af sin troskab over for Kongen, og som sådan valgtes han i Thisted 1859-61, 1869-72 og fra 1873 til sin død.
i 1894 mødtes de to barndomskammerater – nu begge gamle mænd, men med meget yngre koner – på forfatterens fødselsdag 7. august på kurbadestedet Bad Wildungen i Hessen – midtvejs mellem Frankfurt og Hannover, og det blev afsløret, at Jagd havde været model til Gøngehøvdingen, ligesom Brosbøll lovede at skrive den dødsmærkede Jagds biografi på baggrund af dennes egne fortællinger under besøget.
Ifølge Etlars romaner satte gøngerne Kulsoen ud på en isflage, hvorved hun forsvandt ud af historien. Det troede Brosbøll da. Men i skuespillet på Egebaksande er hun genopstået – til alle tider – og det er hende, der præsenterer hele historien om de to gamle mænd fra barndommen og frem til døden.
Kulturforeningen Sjørring Sø har siden 2007 spillet forskellige historiske spil på nogle af de gårde, der i sin tid blev dannet ved udtørringen af Sjørring Sø.
