Den danske vaccinationsindsats skrider fremad, og siden starten af november er der sket en positiv udvikling i tilslutningen til både vaccination og revaccination mod COVID-19.
Nu skrues tempoet i vejret, så man i Danmark fra uge 49 kan give 1., 2. eller 3. stik til 300.000 borgere om ugen, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Det er forventningen, at regionerne allerede i næste uge vil nærme sig en kapacitet på 300.000.
Det er fortsat målet at øge tilslutningen til både revaccination og andelen af borgere, som modtager deres 1. stik. Sundhedsstyrelsen forventer, at man når en tilslutning til vaccination mod COVID-19 på 90 procent inden december – en milepæl, som man i Region Nordjylland allerede har indfriet.
Siden man begyndte at revaccinere d. 30. august 2021, er der revaccineret 598.231 borgere svarende til 10,2 pct. af befolkningen.
LÆS OGSÅ:
Foto: Line Bloch Klostergaard