Gradvis genåbning af skoler og dagtilbud i Thisted Kommune

Flere institutioner i Thisted Kommune er klar til at genåbne efter påske i overensstemmelse med den model, som statsminister Mette Frederiksen fremlagde i mandags.

Børne- og Familieudvalget har godkendt modellen der tager hensyn til stadigvæk at følge de sundhedsfaglige retningslinjer. Det er en kontrolleret og gradvis genåbning af skoler og børnehaver, og med enkelte andre institutioner, bl,a. Huset i Thisted.

– Der er sendt information ud gennem Aula, Infoba og de kanaler, som vi normalt bruger til at tale med jer forældre. Tjek også gerne jeres e-Boks for at være på den sikre side, lyder opfordringen fra kommunen.

Der kommer mere information efter påske, men en ting er sikkert:

– Vi vil hellere åbne langsomt og forsvarligt op, fremfor at udsætte flere for en potentiel smitterisiko. Måderne, det kan blive gjort på, er noget vi arbejder på i hele denne uge og ugerne fremad, oplyser Thisted Kommune.

Børne- og Familieudvalget opfordrer i øvrigt til at børn holdes hjemme, såfremt der er smittede på bopælen.

Du kan læse hele udvalgets behandling af genåbningen HER.

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top