Gratis billetter: Thisted FC ønsker sig stort lokalt heppekor

I morgen skal Thisted FC spille årets måske vigtigste kamp når det gælder om at sikre sig den oprykningsgivende 2. plads.

Det er Hillerød, fodboldherrerne fra Thisted, skal vinde over. Hillerød ligger lige nu på 2. pladsen med 1 point mere end Thisted FC.

Kampen er essentiel, og direktør for Thisted FC Peter Friis håber på stor opbakning. Derfor er han også yderst tilfreds med at kunne annoncere, at der er gratis billetter til kampen i morgen.

– Det glæder os, at vores hovedsponsor, Thisted Forsikring har gjort det muligt for vores tilhængere at tilgå en gratis billet til kampen. Vi kæmper med i toppen, hvor torsdagens kamp mod Hillerød måske bliver afgørende i forhold til oprykningsdrømmene, siger Peter Friis.

Thisted Forsikring arrangerer derudover en familiedag i forbindelse med kampen, hvor der vil være sjove aktiviteter med Hop og Rul, samt gratis is fra Ice Bakers.

Kampen mod Hillerød finder sted Kristi himmelfartsdag kl. 14.00 på Sparekassen Thy Arena.

Du kan tilgå din gratis billet HER.

Brug rabatkoden ”𝐭𝐡𝐢𝐬𝐭𝐞𝐝𝐟𝐨𝐫𝐬𝐢𝐤𝐫𝐢𝐧𝐠”, når du bestiller din billet. Der er i alt 300 gratis ståpladser, som bliver uddelt efter først-til-mølle.

Foto: Thisted FC

 

Forfatter

Related posts

Top