Nattehimlen i Thy er fyldt med vidunderligheder, og man kan -hvis vejret tillader det – se flere fascinerende himmelfænomener med det blotte øje.
Netop i aften og nat er skulle den thy’ske himmel fremstå både flot og klar, og derfor forbereder folkene bag Vildmarksdagen sig på en helt særlig oplevelse. Og du kan kommen med:
– Med Astro Safaris guider vil du have mulighed at komme tættere på stjernerne, lære om universet, opleve det fjerneste objekt på stjernehimlen menneskeøjet kan se og få de mest unikke billeder med hjem, fortæller Henrik Olsen, der sammen med guiderne Ruslan Merzliakov og Stisa Søgaard står for midnatsoplevelsen.
– Man skal jo i disse tider, med meget omskiftelig vej, reagere med kort varsel for at få idéelle betingelser for netop en stjerne-safari som denne, understreger Henrik Olsen inden han fortsætter:
– Vi mødes ved basen for Vildmarksdagen i Klitmøller kl. 23.00, hvor der i de store tentipitelte bydes velkommen og introduceres til aftenens program. Herfra kører vi videre i traktorvogn til et særligt sted med så lidt lysforurening som muligt.
En af safariens guider, Ruslan Merzliakov, er ekspert i astronomi og himmelfænomener. Samtidig er han en nøgleperson bag det kendte brand Dark Sky Møn. Den anden af aftenens guider, Stisa Søgaard, vil bringe astrologien ind som en anden vinkel på den himmel vi alle har til fælles, og den betydning man i årtusinder har tillagt stjernetegn og himmelhvælvets forskellige sæsoner og fænomener.
Tilmelding kan ske på Vildmarksdagen.dk og den særlige premiere-pris er 249,- pr. person – børn er gratis. Mødested ved de store Tentipi-telte på Trøjborgvej 20, Klitmøller kl. 23.00.
Arkivfoto: Ruslan Merzlyakov