En lastbil, som kørte med 220 grise, kørte tidligt mandag morgen i grøften nord for Svankær i Thy.
På twitter skriver Nordjyllands Beredskab, at lastbilen i forbindelse med uheldet var væltet om på siden. Årsagen til uheldet var, at lastbilchaufføren havde forsøgt at undvige et rådyr, som løb ud foran køretøjet.
Der er ingen meldinger om, at hverken mennesker eller dyr er kommet til skade – ikke desto mindre er en dyrlæge blevet tilkaldt for at aflive dyrene, der ikke længere menes at være egnet til slagtning.
– Assistance bestilt af vognmandsfirmaet, til frigørelsen og borttransport af grisene, oplyser Nordjyllands Beredskab på Twitter.
Uheldet i krydset på Madstedvej og Åkærsvej nord for Svankær kl. 04.55.
Station Hurup er kørt til mindre forurening – mindre spild i krydset Madstedvej/Åkærsvej, 7755 Bedsted Thy.
Melding gik på en væltet lastbil med 220 grise ombord.
Opdateres….
— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) November 16, 2020
Foto: Politi.dk